Casa Sanne ligger i Maryvilla i Calpe på siden af bjerget Toix med fantastisk udsigt over Middelhavet til Penon de Ifach, byen og strandpromenaden. Villaen er indrettet med 3 selvstændige lejligheder, hvoraf den ene kun anvendes privat. Villaen har 5 store terrasser, hvoraf to er indrettet med Grill, og den ene har overdækket spiseplads. Haven er nænsomt tilplantet med eksotiske blomster og planter. 5 store palmer, kaktus og citrustræer pryder den private og smukt beliggende grund. Swimmingpoolen måler 8.5 x 4 meter og er forholdsvis dyb. I afsides opbevaringsrum er installeret vaskemaskine og her opbevares ligge- og havestole. Den dobbelte garage er alene til privat brug.

Huset er til gæstebrug indrettet med 2 lejligheder i 2 uafhængige plan med hver sin egen indgang. Begge lejligheder er udstyret med TV og der er indstalleret wifi. Begge køkkener har installeret opvaskemaskine. 

Lejlighed 1 er indrettet med pragtfuld opholds/spisestue med storslået udsigt til Penon Ifach og Middelhavet. Endvidere køkken, 2 soveværelser med dobbeltsenge samt badeværelse. Via Køkkenet og mastersoveværelset er der udgang til privat terrasse.

Lejlighed 2 er forsynet med stort køkken/spiseplads, samt havestue med kurvemøbler, 2 soveværelser med dobbeltsenge samt 2 badeværelser. Der er fra lejligheden udgang til stor grill-terrasse med overdækket spiseplads.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang